Tina Fevre

Blog

At være OVERfølsom

Jeg er OVERfølsom altså ikke overFØLsom, som i at være allergisk over for noget – nej jeg overføler alting, alt og alle (ikke noget med begramsning at gøre…)

Jeg har tit undret mig over, hvorfor jeg fik det dårligt af at komme i kirke. Det skulle jo være et rigtigt godt og fredfyldt sted, hvor man havde mulighed for at lade op og synge en lille sang, hvis man er til det. Men sådan har det aldrig været for mig. Allerede inden jeg når ind i kirken, kan jeg fornemme uroen inde i mig selv, og når jeg sidder derinde får jeg det mere og mere forfærdeligt indvendigt. Jeg mærker alle mulige følelser, og kommer ofte pludselig til at græde, selvom der absolut intet er at græde over. Og er det en begravelse, er det helt forfærdeligt for mig, jeg kan slet slet ikke være i det, og jeg vil garantere for, at jeg kunne gå til min værste fjendes begravelse, og være den der tudede allermest. Jeg kan slet ikke rumme det. Jeg har bare lyst til at flygte, lad mig komme ud og væk, det her er bare for meget, alt for meget!

Jeg har virkelig tænkt over det i mange år, og troet at jeg måske var besat af djævlen, og at han absolut ikke brød sig om at deltage i nogen form for gudstjeneste. Men så på den anden side set, så føler jeg mig egentlig ikke sådan ret besat resten af tiden, så det hang jo ligesom ikke helt sammen: han kunne vel ikke nøjes med at vise sin tilstedeværelse den ene gang om året, jeg var i en kirke, hvis jeg virkelig var besat…. eller kunne han??… Det kunne jo også være, at jeg bare ikke selv kun se, at jeg var besat, men at det var indlysende for resten af inderkredsen, de turde bare ikke sige det til mig…..

Efter at jeg fandt mig selv om særlig sensitiv, er det nu gået op for mig, hvorfor. Jeg mærker simpelthen hver en følelse, der er i kirken. Hver tænkt eller utænkt tanke, der flyder i rummet, den føler jeg, og i guder hvor jeg mærker den, og det er hårdt. Det er rigtigt hårdt for mig at være i større eller mindre forsamlinger i det hele taget, for jeg fanger det hele. Og det er ikke noget jeg gør med vilje, og jeg vil egentlig helst være fri, men det sker bare helt af sig selv.

HSP - særlig sensitiv - at føle for meget

Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg kun en halv time efter at jeg var kommet på arbejde, følte mig så træt, at jeg allermest havde lyst til at kravle ind under skrivebordet, og lige tage et par timer på øjet. Men det kan man jo ikke, så istedet havde jeg et par ventilatorer gående på skrivebordet, så jeg kunne holde mig vågen. Der sad jeg i strid modvind sommer og vinter, år ud og år ind, og forstod ikke min træthed. Jeg måtte virkelig være alvorlig syg fra mandag til fredag, siden jeg havde det sådan. Altså sådan lidt periodisk alvorlig sygdom, det måtte jeg bestemt lide af. Idag ved jeg, at nej det var jeg så ikke, jeg mærkede bare alt og alle i rummet. Jeg sad i et stort kontormiljø med den larm og færdsel, der følger med det. Indimellem så følte jeg, at de kunne lige så godt have placeret mig og mit skrivebord midt på Hovedbanegården i København lige under højtaleren, det havde været et fedt, der kom jo “tog” hele tiden. Den rene gift for en HSP.

Jeg kan mærke, hvordan folk har det endda uden at se på dem, jeg mærker deres følelser. Er der en, der har brækket et ben, så kan jeg mærke det. Jeg kan ikke ret godt se operationer på TV, for jeg kan sq mærke det helt ind i kroppen, og  jeg som overvejede at blive sygeplejerske, ja det havde været virkelig kønt! Jeg kan mærke, når en sten bliver kastet, dens fald og suset i dens mave…. kan godt se, at det lyder sært, men det kan jeg altså.

Det er blevet værre med alderen, eller også så har jeg ubevidst forsøgt så meget at bekæmpe det, at det kom til at fylde så meget mere. Det var også grunden til at jeg har været i mit eget lille isolationsfængsel de sidste 9-10 måneder, der var bare ikke plads til flere følelser i min krop. Dem jeg havde selv var mere end rigeligt at skulle kapere, skulle jeg også rumme alle andres, så ville jeg blive vanvittig – lige til den lukkede!

Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad jeg skal bruge denne OVERfølsomhed til – der må altså være noget, jeg har overset. Så det tror jeg lige, jeg skal arbejde lidt videre med, og så skal jeg have fundet off-knappen på det, så jeg ikke mærker alting så forbandet meget 🙂

Rigtig god dag til jer alle 🙂

 

Info til den nysgerrige: Nej jeg er ikke troende, og ej heller medlem af folkekirken, og uroen var der altså også før jeg meldte mig ud 😉

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Blue Captcha Image
Refresh

*