Tina Fevre

Galleri
At være død - himmel
Blog

At være død… sådan næsten…

Jeg havde en virkelig sær drøm i nat, sådan en af den slags, der bliver siddende under huden hele den efterfølgende dag.

Jeg drømte, at min lillesøster og jeg stod i en døråbning, som et andet sølvbryllupspar, og snakkede med folk, der kom forbi. Pludselig sprang en mand ind fra siden som en anden Ninja, og skød os begge lige midt i panden! Det siger lidt sig selv, at det døde vi af med det samme, der var ingen grund til at tilkalde ambulance eller noget som helst andet – det var bare ovre!

Det syntes min storesøster så heller ikke, der var grund til, så hun bar os indenfor og lagde os på spisebordet i køkkenet, imens hun overvejede, hvor ellers lige hun skulle gøre af os. Hun var tydeligvis irriteret og frustreret, for hvad stiller man lige op med sådan et par lig? Og det var helt klart, at hun slet ikke havde overskud til at arbejde i det, så i første omgang lod hun os bare ligge: det var jo ligesom ikke hendes skyld, at vi var døde, og faktisk kunne vi slet ikke være det bekendt!

Der lå vi så helt og aldeles splitterragende døde på køkkenbordet… stive som brædder, og kunne ikke røre os overhovedet, uanset hvor meget vi prøvede… Ikke engang øjnene kunne bevæges, vi kunne bare stirre op i luften og så i det perifære se, hvad der ellers foregik i køkkenet, hvor min storesøster i øvrigt var i færd med at lave aftensmad….det vil jeg så lige undlade at kommentere på…

Død skuffet!

Og der var det så, at jeg blev bare enormt skuffet! Det der, havde absolut intet at gøre med mine forestillinger om at være død! Jeg har altid troet, at når jeg dør, så svæver jeg rundt omkring over alle, og kan holde øje med, hvad alle foretager sig. Og jeg kan også gå rundt blandt de levende, hvis det er det, jeg har lyst til – jeg kan faktisk alt som død! You name it – I can do it! Faktisk lidt af et drømmescenario.

Det der med at være helt død, altså helt og aldeles væk, lyset bliver slukket og alt bliver sort, det har aldrig indgået i min fantasi – det er simpelthen for skræmmende.

Og nu lå jeg så der på bordet midt imellem de to: ikke død, som jeg forestiller mig, det må være, og heller ikke død som fuldstændig pist borte – en mellemting, der for mig, var værre end helvede selv. Tænk sig, at ligge fuldstændig stille ude af stand til at røre sig, eller gøre noget som helst – bare være, og så endda være død! Ingenting kan være værre i min verden.

Jeg var sikker på, at hvis jeg bare prøvede nok, så skulle jeg nok kunne blive rigtig død, som jeg forestiller mig det, men der skete absolut intet. Og vi lå der længe – rigtig længe… Pludselig kom min storesøster i tanke om en mirakelkur, hvad det lige gik ud på, kan jeg desværre ikke huske – den opskrift kunne ellers sikkert have været guld værd! Men hun gjorde et eller andet, og pludselig var vi levende igen. Halleluja siger jeg bare, jeg tror aldrig, jeg har været så glad – tænk sig, at kunne foretage sig noget, sige noget, gøre noget, være mere end bare at være død…Livet fik en hel anden dimension efter den oplevelse, og de små ting i livet blev noget større efter det.

Den drøm har fyldt enormt meget i mit hovede idag – måske er det en påmindelse om, at det kan godt være, at min krop p.t. har sagt fra, men jeg er trods alt ikke død, jeg kan bevæge mig, og jeg kan også lave lidt, omend tempoet er langt fra det, det plejede at være. Så jeg har trods alt al mulig grund til at være glad 🙂 Jeg skal bare lige have fundet den der mirakelkur, der kan få mig helt op i gear 😉

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Blue Captcha Image
Refresh

*